Code of Care er nomineret til Erhvervskultur Prisen 2021
14. september 2021
Vi er stolte og meget beærede
…over, at Code of Care er nomineret til Erhvervskultur Prisen 2021. Code of Care er nomineret i kategorien Bedste Samarbejdskultur – og vi takker mange gange til dem, som har indstillet os til prisen. Nu mangler vi blot din stemme.
Plads til anerkendelse i en fyldt kalender
“For Code of Care handler det om at skabe plads til mennesker med udfordringer i livet på arbejdsmarkedet og i det danske samfund. Det falder os naturligt, at vi skal samarbejde med virksomhedsledere og jobcentre og andre aktører om netop den mission. Det gør vi rundt i hele landet i Code of Care Task Forces. Så det er fantastisk at få anerkendt vores arbejde med den her nominering. Den tilfalder alle, der bakker op om det meningsfulde formål” fortæller Tommy Wølk, udviklingschef ved Code of Care på vegne af alle medarbejderne i organisationen.
Nomineringen og prisuddelingen, den 29. oktober 2021 i Musikteatret i Holstebro, lander i en ellers fyldt Code of Care kalender, hvor vi afholder blandt andet InnovationsTræf, To Care or Not, Jobfestival, Middag med Mening og en lang række andre aktiviteter i de enkelte Code of Care Task Forces i Greve, Svendborg, Faaborg Midtfyn, Varde, Hedensted, Norddjurs, Skive, Vesthimmerland, Favrskov, Struer, Viborg og Holstebro. Det er en stor glæde at så mange mennesker står sammen om at øge det sociale ansvar i endnu flere virksomheder. Socialt ansvar er et fælles ansvar.
Stem gerne på os – med tak
Hvis du vil bakke op om nomineringen, så bliver vi glade for din stemme her: https://erhvervsforumholstebro.dk/stem/