before

Code of Care Norddjurs har skabt 109 jobs

28. august 2020


Vores målsætning på at skabe 100 jobs er nu overgået – og vi arbejder videre.

Borgmester Jan Petersen, Norddjurs kommune sagde følgende til vores online Task Force møde:

”Jeg forventer mig meget af Code of Care Norddjurs og det etablerede samspil aktørerne imellem, og jeg håber, at de garvede erhvervsledere kan hjælpe med, at flere virksomheder får blik for, at et job på 5-10 timer også er et rigtigt job. Virksomhederne har masser af små opgaver, og vi har ledige, som har brug for en chance på arbejdsmarkedet. Vi glæder os over de resultater, der allerede er opnået og det udviste engagement, der bidrager lokalt. Vi ved, at et småjob på bare et par timer i rigtige virksomheder øger tilknytningen til arbejdsmarkedet væsentligt, og for de ledige giver kollegaer og rigtige arbejdsopgaver mening og retning i livet”.