before

Fra “Ung til Chef” i Code of Care Favrskov

25. marts 2020


I Code of Care Favrskov er fokusset rettet mod planlægningen af eventet ”Fra Ung til Chef” – et event, hvor Code of Care Favrskov vil synliggøre værdiskabelsen ved at rumme udfordrede unge og skabe rammerne for jobsucces.

Til aftenens formøde var der god stemning og actionenergi blandt de mange fremmødte virksomhedsledere. Stemningen og energien blev styrket efter mødet med to unge, som denne aften fortalte deres livshistorie. Historierne satte en masse tanker i gang, for vi har alle sammen været der – ung og manglet en hånd i ryggen for at finde ind på arbejdsmarkedet.

Der har været mennesker, som har hjulpet os på vej, og nu beder vi dig om at deltage i dette arrangement og hjælpe en ung på vej.

Til arrangementet vil vi sparre med unge om jobdrømmen, og hvad der skal til for at komme ind i arbejdsfællesskabet – derfor ”Fra Ung Til Chef”.

Vi håber, du vil være med til at sikre fremtidens arbejdskraft og give en hjælpende hånd til en ung. Vi lover, det bliver en sjov, berigende og meningsfuld oplevelse for dig og de unge.

Datoen for arrangementet bliver fastlagt efter coronavirussen har forladt Danmark.