Mens vi venter på at ses igen …
7. maj 2020
I Task Force Viborg har kreativiteten fået frit løb.
Flere af Task Force medlemmerne har udfordret sig selv, og stillet sig foran kameraet – en udfordring, hvor målet er at samle Task Forcen selvom vi i denne tid skal være sammen hver for sig. De mange små klip og budskaber er blevet sat sammen i en lille film, hvor du kan høre om resultaterne i Task Force Viborg siden sidst – Task Force Viborg har skabt 69 match mellem en mentor og en ung, hvor målet er 150. I disse match er fastholdelsesgraden til relationen helt oppe på imponerende 89%.
I filmen møder du også Samuel og Brian. Brian er Samuels mentor, som har tilbudt Samuel en læreplads hos BE installationer a/s. Hør Samuel fortælle, hvor stor en betydning det har for ham at have noget at stå op til hver morgen.
Til sidst bliver du inviteret med til det næste arrangement i Code of Care Viborg, som kommer til at finde sted i Funhall.
Se filmen her:
https://www.youtube.com/watch?v=M6xwoh-ESHM
Samuel og Brian er ikke det eneste eksempel på, hvor stor betydning et rigtigt match med en mentor har for en ung.
I Viborg Folkeblad har journalist, Niels-Christian Jönsson, skrevet en fin artikel om matchet mellem Troels og Tage.
Troels har haft en ret udfordrende ungdom og et voksenliv med længere perioder af arbejdsløshed og “laden stå til”-tilgang til livet. Det har været svært for ham at få vendt skuden, selvom han egentlig mest af alt har ønsket sig et stabilt liv med familie og job.
At møde Tage er for Troels det, der har været vendepunktet i Troels liv. Drømmen om familie og job er nu tættere på end det nogen sinde har været.
Klik her – og læs Troels historie.