Event i Skive – Middag med mening

I Code of Care Skive var 50 virksomhedsledere til “Middag Med Mening” hos Staarup Haandbryg – alle nysgerrige på, hvordan de kan tage socialt ansvar og gøre en forskel for unge på kanten af arbejdsmarkedet.

Skives Borgmester, Peder Christian Kirkegaard, startede aftenen op med at give en indsigt i Skives udfordring med unge mennesker uden job og uddannelse.

Netop denne udfordring arbejder Code of Care Skive på at tage hånd om. Virksomhedslederne Dan Kirkebak fra NC Nielsen og Bjarne Tore Lauridsen

fra Skov fortalte levende om det engagerede arbejde, der udføres i Task Forcen i Skive i forhold til at finde nye veje ind på arbejdsmarkedet for unge med udfordringer.

Blandt andre mødte deltagerne Kathrine og Danni, som begge er jobsøgende. De to unge mennesker fortalte deres historie, hvilke udfordringer de har haft samt hvad de drømmer om. En bevægende og heldigvis lykkelig fortælling om start på uddannelse og virksomhedspraktik ved Jewa i Skive.

Efter en dejlig middag fra Fur Bryghus blev der i fællesskab arbejdet med; Spot et småjob-cirklen. En workshop, hvor småjobs spottes hos de fremmødte virksomhedsledere. Det vil sige jobs, som kan løses på nedsat tid og tilpassede vilkår. Jobs mennesker, der har psykiske, fysiske eller sociale årsager, står klar til at gribe. Jobs, som gør, at også disse mennesker kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads. 

Aftenen bød også på FN’s bæredygtighedsmål. Her satte Camilla Knudsgaard fra Knudsgaard og Marjanne Grønhøj fra Deif, Code of Cares arbejde i relation til henholdsvis verdensmål nr. 8 anstændige jobs og økonomisk vækst, og verdensmål nr. 17 partnerskab for handling. At skabe jobs til alle og et samarbejde på tværs af virksomheder, jobcentre og Code of Care er ifølge Camilla og Marjanne en aktiv handling, som er med til at gøre en stor  forskel. 

Eventet “Middag med Mening” sikrede 10 småjobs, og 9 nye medlemmer, der ønsker at være en del af Task Forcen i Code of Care Skive. 

Vi er meget stolte i Code of Care. Her til aften handlede virksomheden Dan Alu hurtigt. Vores unge Danni er gået hjem med et job – det kalder vi i Code of Care for mere care og mindre mig.

Klik og se filmen; Danni går hjem med et job.