before

Til uddannelsesinstitutioner

Care for Young er et udviklingsprojekt under Code of Care, som har til formål at gøre udfordrede unge i alderen 17-24 klar til uddannelse eller erhvervslivet alt efter, hvad der passer bedst til dem.

Det er en forudsætning for at kunne være med i projektet, at man er motiveret for at blive klar til enten arbejde eller uddannelse. Kendetegnende for de unge i Care for Young er, at de kan have fysiske, psykiske eller sociale udfordringer.

De unge i Care for Young vil få arbejdsvagter i Café Care, vores café i Code of Care Huset i Holstebro. Her vil de lære ansvar og få tilknytning til arbejdslivet, og bruge caféen som træningsarena i samarbejde med vores koordinatorer.

Som en del af deres tid i Code of Care skal de unge opleve hvilke muligheder, der er, for blandt andet uddannelse. Så repræsenterer du en lokal uddannelsesinstitution, så hører vi meget gerne fra dig.

Målet med Care for Young er at give de unge troen på, at de godt kan, og hjælpe dem videre i enten arbejde eller på den uddannelse, der passer bedst til dem og deres niveau.

Vores ønske er, at de unge får et bredt kendskab til uddannelsesmuligheder og et samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner. Måske kender du endda selv et ungt menneske, der kunne få gavn af Care for Young?

De unge, der benytter tilbuddet, bliver visiteret gennem Ungeenheden i Holstebro Kommune, men vi vil meget gerne mødes og fortælle mere om, hvad vi kan.

Kontakt os gerne allerede i dag.