Benyt logoet

At signalere sociale ansvarlighed er (selvfølgelig) ikke pral!

… i det mindste ikke i nogen negativ forstand. Tværtimod. Det engagement, som det at tage et socialt ansvar giver, bidrager til overskud på flere planer. Derudover inspirerer I andre til at løfte i flok. Derfor er det vigtigt at fortælle om jeres holdninger og handlinger. På hjemmesiden, i brochuren og i pressemeddelelsen. Det giver nemlig kunder og partnere mulighed for at “stemme med tegnebogen”, når de vil påvirke samfundet i en socialt bæredygtig retning. I kan blandt andet skilte med jeres samfundssind ved at benytte Code of Cares logo i både den interne og eksterne markedsføring.

Det interne signal

Ved at sikre dine medarbejderes viden omkring den holdning, der ligger bag jeres beslutning om at tage mennesker på særlige vilkår ind på arbejdspladsen, opstår der en stolthed over at I er med til at gøre en forskel for et andet menneske og det samfund vi er en del af. Den stolthed giver engagement, og engagerede medarbejdere skaber effektivitet i virksomhedens produktion og services over for kunderne. Så den interne storytelling er vigtig for at implementere strategien og sikre commitment til det operationelle arbejde med social ansvarlighed.

  • Sig det højt ved møder og engagementer
  • Skriv det i kommunikationen med medarbejderne
  • Fortæl den gode historie på intranet og firmablad
  • Lad det fremgå af jeres værdigrundlag

Ekstern eksponering

Det skaber social kapital hos kunder, leverandører og i samfundet at inkludere mennesker med udfordringer. Ved at vise i ord og handling at I ønsker at tage del i velfærdsamfundets udvikling, opnår I at omverdenen anerkender virksomheden som en engageret samarbejdspartner.

  • Benyt logoet på forsiden af jeres hjemmeside, med link til en side om jeres holdinger
  • Signaler med logoet i stillingsannoncer at I er en inkluderende virksomhed
  • Lad logoet indgå i jeres emailkorrespondance
  • Lad det fremgå i interviews til aviser og magasiner

Kontakt os for at høre mere om hvordan Code of Care kan være med til at eksponere din virksomhed over for kunderne.