Code of Care event – Skaber job til unge i Struer
21. maj 2019
En rigtig solstråle historie
Den 26 årige Christian Aurdal har fået fornyet selvværd, da han i sidste uge have en god start på sit første faste job under helt normale vilkår, siden han kom på kontanthjælp som 18 årig. Virksomheden der har ansat Christian er Dry Ice Techhology ApS, som har base i Vejrumstad.
Det hele startede ved Task Force Struer – arrangementet tilbage i påsken
Alt i alt drejer det sig om cirka 300 medborgere i Struer Kommune, der på den ene eller anden måde er endt i en situation, som gør det svært for dem at få fodfæste og finde et job, og Christian Aurdal fik sig et forspring, da han stillede sig op foran hele forsamlingen og præsenterede sig selv med et tilbud om at kaste sin energi ind i et job, hvis bare det var der. Det umiddelbare resultat var et tilbud fra ikke mindre end fem af de fremmødte virksomhedsejere.
Task Force Struer og jobcenter Struer arbejder på højtryk
Det er vigtigt at finde de rette kandidater til alle de andre jobtilbud fra virksomhedsejerne i Struer. Her arrangeres speeddating for virksomhederne og de ledige, og folk står i kø for at være med, fortæller Kirsten Buch, som er virksomhedskonsulent på Jobcenter Struer.
Christian Aurdal er indtil videre sikret en en fast løn for 20 timers arbejde om ugen.
– Andre kan kun klare ti, så der er brug for lidt tid til at finde de rigtige kandidater til de forskellige jobtilbud, forklarer hun og glæder sig over, at Jobcenter Struer fik en bred vifte af jobtilbud ind på mødet.
Læs artikelen: https://dagbladet-holstebro-struer.dk
Kilde: Frede Stengaard, dagbladet struer