before

Hvad har vi opnået

 

Code of Care har inspireret til, informeret om, og skabt innovation inden for socialøkonomisk ansvarlighed i danske virksomheder – til stor gavn for mennesker med særlige udfordringer i livet.

Gennem en lang række arrangementer i samarbejde med lokale virksomheder rundt i landet, har vi afholdt foredrag og workshops med henblik på at fremme strategiprocessen med den sociale ansvarlighed som omdrejningspunkt. Disse tiltag har været med til at sætte tanker i gang, skabe idéudvikling og sætte action bag en lang række initiativer.

  • “To Care or Not” en inspirationsaften med Steen Hildebrandt og Steffen Brandt, har hver gang samlet et par hundrede virksomhedsledere. Her har Code of Care tændt op for det sociale ansvarsblus med både sjov og alvor. Deltagerne er gået hjem med viden, vilje og virketrang, i forhold til hvordan det er muligt at skabe arbejdspladser til mennesker med særlige udfordringer. Læs mere under arrangementer.

 

  • På workshops med en række virksomhedsledere bliver vi konkrete, og får sat en køreplan op for virksomhedens aktive indsats. Spotter fleksjob egnede opgaver og stillinger, samt informerer de øvrige medarbejdere, og sikrer den sociale tankegang og de fremtidige strategiske beslutninger.

 

  • Oprettelse af “Task Forces” flere steder i landet, hvor vi oparbejder en velfærdsalliance mellem virksomhederne, kommunen og Code of Care. Her tager vi udgangspunkt i en konkret udfordring i kommunen. Det kan handle om at få oprettet flere fleksjobs, eller starte en ny måde at samarbejde på mellem det offentlige og det private.

 

  • “Care for Young” er et konkret forløb, hvor Code of Care driver en Task Force, med det formål at skaffe virksomhedsmentorer til unge mennesker med udfordringer i livet. Her mødes 10-12 virksomhedsledere, og er med til at udvikle processen og sætte gang i handling. De forbindelser, som Task Forcens medlemmer har til erhvervslivskollegaer, er drivkraften for at sprede initiativet og sikre at tilgangen af virksomhedsmentorer fortsætter.

 

Disse og andre Code of Care aktiviteter har bidraget til samfundsdebatten, skubbet til holdningen og engageret virksomhedslederne i at være med til at løfte den opgave, som det danske samfund står over for. Alt for mange mennesker står for øjeblikket uden for arbejdsmarkedet, og uden mulighed for at bidrage til fællesskabet.

Ønsker du at høre mere om, hvad Code of Care kan gøre for din virksomhed eller kommune, så kontakt os, og lad os give et bud på, hvordan øget social bevidsthed kan skabe forvandling.

 

Steffen_Charlotte_Koldinghus2