Danske kommuner og jobcentre gør hver dag en stor og betydningsfuld indsats for at hjælpe mennesker med særlige behov og forskellige arbejdskapaciteter ind på arbejdsmarkedet. Hos Code of Care hjælper vi med at aktivere det lokale erhvervsliv som en del af løsningen.
Kort sagt, så arbejder vi, sammen med jer, på at forstærke den indsats, I allerede yder. Vi:
- Engagerer lokale virksomheder i et virksomhedsnetværk (en Task Force) med social ansvarlighed som omdrejningspunkt
- Gør viden og værktøjer tilgængelige så det bliver lettere for virksomheder at arbejde med inklusion
- Skaber et sparringsrum hvor virksomheder kan lære af hinandens erfaringer
- Styrker relationer og kendskabet mellem erhvervsliv og jobcenter
- Styrker narrativet om social ansvarlighed gennem historiefortælling og fællesskab
Resultatet?
Flere konkrete job- og praktikmuligheder for ledige borgere og et styrket lokalt sammenhold omkring social ansvarlighed.
Hver Task Force etableres ud fra lokale behov og muligheder – med egen vision og strategisk fokus. Fælles for alle indsatser er, at det lokale erhvervsliv aktivt involveres i at sætte retningen for netværkets aktiviteter.
Et partnerskab i fire faser
Et partnerskab med Code of Care er en struktureret proces, der skaber varig værdi for både kommunen og de lokale virksomheder. Samarbejdet strækker sig typisk over et til fire år og følger fire faser – fra den første kontakt til løbende drift og strategisk evaluering.
Faserne sikrer, at samarbejdet forankres solidt i både kommunal regi og virksomhedernes hverdag. Det starter med etablering af et fælles fundament gennem partnerskabsaftalen, fortsætter i form af mobilisering af lokale virksomheder i en Task Force og udvikler sig til et aktivt fællesskab med konkrete initiativer. Undervejs skabes der rum for tilpasning, så nye virksomheder kan tilslutte sig, og samarbejdet kan tilpasses og efter løbende behov.
Når partnerskabsperioden nærmer sig sin afslutning, tages der stilling til fremtiden: Skal samarbejdet videreføres eller afsluttes på en måde, der sikrer, at de opnåede resultater lever videre.
KONTAKT OG PARTNERSKAB
• Etablering af dialog og indgåelse af en partnerskabsaftale på 1-4 år.
• Forløbet omfatter indledende møder.
• Udarbejdelse af aftaleudkast og afsluttende underskrift fra begge parter.
TASK FORCE OPSTART
• Kommunen udsender borgmesterbrev med info om samarbejdet samt invitation til Den Indledende Strategiproces (DIS).
• Virksomheder rekrutteres til Task Forcen, hvor vision, mission, måltal og aktivitetsplan fastlægges.
• Styregruppe bestående af repræsentanter fra virksomheder, kommune og Code of Care etableres.
TASK FORCE DRIFT
• Gennemførelse af Task Force-møder og aktiviteter i henhold til den fastlagte aktivitetsplan.
• Løbende proces med nye medlemsvirksomheder, der tilmelder sig og eksisterende medlemmer, der eventuelt trækker sig.
EVALUERING OG VIDEREFØRELSE
• Cirka 6 måneder før partnerskabsaftalens udløb påbegyndes dialog om fremtidigt samarbejde.
• Resultatet er enten en forlængelse af aftalen med gentagelse af fase 3 og 4 eller en koordineret afslutning af samarbejdet med overleveringsplan.