before

Projektet – Små job med mening

 

Hvorfor…

I alle virksomheder findes forskellige småopgaver, som enten ikke bliver løst eller fylder langt nede på en allerede travl medarbejders to-do-liste. Selv om det ikke er store opgaver, tager de tid. Tid, som kunne være brugt på vigtigere opgaver.

De små opgaver, som fylder hos jer, kan være et job for andre. For der er desværre mange på kanten af arbejdsmarkedet, som leder efter et job. Et lille job. Få timer. En ny chance. Det er netop tanken bag ’små job med mening’ – en ny mulighed for virksomheder, der vil tage socialt ansvar og samtidig få løst helt konkrete arbejdsopgaver få timer om ugen.

Hvordan…

Et lille job med mening starter med, at I som virksomhed finder de konkrete opgaver, I ønsker hjælp til at løse – og når jobbet er fundet, finder vi den rette til jer. Her er både match og proces vigtig.

Vi har gjort det let for jer at tage socialt ansvar ved at sørge for, at alle henvendelser sker gennem ’små job med mening’. Også for jer, der allerede har fundet opgaverne og klar til at ansætte jeres medarbejder.

Hvad…

’Små job med mening’ en del af FOKUS Folkeoplysning. Det er en let måde for virksomheder at tage socialt ansvar og samtidig få løst helt konkrete opgaver, som ellers tager tid fra de andre medarbejdere. Et lille job i den her sammenhæng er minimum 5 – maximum 10 timer om ugen. I en afgrænset eller ubegrænset periode. Og det ÉR et rigtigt job, for I betaler en timepris, som ligger på niveau med overenskomsten for fagområdet/jer som virksomhed.

Vi har gjort det let for virksomhederne at tage socialt ansvar ved at oprette et bureau, som varetager formidlingen af ’små job med mening’. ’Små job med mening’ rekrutterer de ansatte, fungerer som mentor ifht. den ansatte og sørger for alt det praktiske i forbindelse med ansættelsen.

‘Små job med mening’ kan rumme forskellige praktiske opgaver:​

  • Registreringer
  • Printopgaver
  • Sortering
  • Makulering
  • Oprydning
  • Postafhentning
  • Tømning af opvaskemaskine
  • Rensning af kaffemaskine
  • Rengøring af køleskab
  • Vanding af blomster
  • Let rengøring

Hvem kan få et lille job med mening?

’Små job med mening’ er en mulighed for kontanthjælpsmodtagere, som af en eller anden grund ikke hidtil har været klar til eller har et job. Jobcenteret finder de ledige, der er klar til og motiveret for at få et lille job, og sender dem videre til ’små job med mening’, som sørger for at matche virksomhed og ansat.

At få et lille job med mening er motiverende for kontanthjælpsmodtageren af flere årsager:

  • Arbejdet er lønnet – til forskel fra f.eks. virksomhedspraktik
  • Timerne tæller som en del af 225-timers reglen
  • Timeantallet er overkommeligt og giver en god mulighed for at komme gradvist ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet
  • At være tilknyttet en arbejdsplads giver en oplevelse af at have værdi

Klik på følgende link for at besøge vores hjemmeside og læse nærmere om os, og det vi står for https://www.smaajobmedmening.dk/