before

Code of Care Task Force – Hedensted

Visionen

Vi vil sammen skabe enkle rammer for virksomhederne, så de med passion kan sikre plads til udsatte mennesker, og derved give selvværd og velfærd til disse mennesker

Missionen

Virksomhedernes mål er at bringe kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet gennem kortvarige
ansættelser på time-, dags- og ugebasis.

Jobcentret vil gennem samarbejde med virksomhederne i Hedensted Kommune yde en helhedsorienteret indsats, der skal hjælpe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde af kortere varighed.

Antal etablerede jobs til udsatte på kanten af arbejdsmarkedet til dato

165 jobs


Medlemmer af Task Forcen

Vi er en lang række virksomhedsledere der sammen med jobcentret har dannet Code of Care Task Forcen. Når du er klar til at være med, så kontakt en af os og hør mere om vores meningsfulde proces.

Se hvem vi er med nu – klik her https://codeofcare.dk

Lær mere om os

https://jobcenter.hedensted.dk/virksomhed/code-of-care

https://www.facebook.com/codeofcarehedensted/

Actions vi har gennemført

Golf og netværk

Task Forcen afholdte et golf event den 3. maj 2019 for virksomhedsledere i Hedensted. Deltagerne var her med til at tage et socialt ansvar i virksomhederne. Programmet bød på networking og en runde golf.  

CodeOfCaaarrrrrreeeee

Se en ræsende video fra eventet: https://youtu.be/s2V4VJ8G3kw

CodeOfCaaarrrrrreeeee Hedensted inviterede til at mærke suset, her i form af Gokart ræs, 17 småjobs og 7 nye medlemmer kom i hus. Arrangementet sluttede af med Gokart løb sammen med danmarksmesteren i rallykørsel, Henrik Lundgaard. Se videoen og få fornemmelsen. 

Let’s Care Together – med Jacob Haugaard 

Jacob Haugaard og Peter Nørgaard var med til d. 1. februar at inspirere virksomheder, til at give mennesker på kanten en chance på arbejdsmarkedet. Virksomhederne bag Task Force – Code of Care Hedensted, fortalte hvorfor det giver mening for dem, at mennesker på kanten får en chance i netop deres virksomheder.

Omvendt jobmesse

Som et anderledes tiltag har man i Hedensted Kommune valgt at vende tingene på hovedet, og lave det man bedst kan kalde en ”omvendt jobmesse”. En messe, hvor det er virksomhederne, der gør sig til over for de ledige i stedet for den anden vej rundt.

Og succesen er ikke til at tage fejl af. 56 er allerede kommet i job efter at have besøgt messen, der også skal ses som en hjælp til de ledige, der er lidt mere tilbageholdende, og hvor det at være den, der skal tage det første skridt virker skræmmende.

FN’s 17 verdensmål – for bæredygtig udvikling 

“Private virksomheder er en vigtig aktør i verdens udvikling.”

Sådan lød budskabet fra Steen Hildebrandt ved konferencen Bæredygtig adfærd er vinder adfærd i Hedensted. Til konferencen var der fokus på, hvordan verdensmålene kan give nye forretningsmuligheder. Det vil sige, hvordan virksomheder kan indføre en FN 17 strategi i deres fremtidige arbejde med drift og udvikling. Med denne tænkemåde kan bæredytighed blive en nye bundlinje, som kan supplere den klassiske, økonomiske bundlinje.

Code of Care var til denne konference repræsenteret med verdensmål nr. 8, som handler om fair arbejde til alle. Det vil sige arbejdskraft til din virksomhed. Virksomhederne og jobcentret fortalte hvordan du kan tage et socialt ansvar og samtidig sikre engagement og omdømmekapital.

Efter dagens inspirerende indlæg fra dygtige indlægsholdere blev der skabt 16 jobåbninger til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.

Se en del af Steen Hildebrandts indlæg