before

Arrangementer

Kommende arrangementer:

Holstebro Talent Award show 6. April 2016
Vi fejrer socialt ansvar og de dygtigeste aktører inden for dette i Holstebro ved Holstebro Talent Award show.

Tidligere arrangementer:

Overlæggeren er sat højt i Holstebro

I et samarbejde mellem erhvervslivet, Holstebro kommune og organisationen Code of Care er der skabt en vision om ”at afskaffe ungeledigheden inden 2020”.

En række erhvervsfolk har sat sig sammen med kommunen i en Task Force og besluttet at de vil løse den udfordring, der er med at xxx unge mellem 18 og 30 år står uden job og uddannelse. Statistikken viser at 70% af de unge stadig er på listen efter 3 år. Det vil denne velfærdsalliance mellem det private, det offentlige og organisationerne ændre på.

”Det er jo også en selvhenter for vores virksomheder” konstaterer Peter Nørgaard, dir. i Creativ Company og medstifter af Code of Care, ”vi skal selv være med til at uddanne og fastholde den arbejdskraft vi har brug for i fremtiden”.

Alle skal arbejde samme vej

Byrådet i Holstebro kommune har sat alle afdelinger, der har med de unge at gøre, i gang med at løse opgaven. Fra arbejdsmarkedsafdelingen over jobcenter til skolelederne.

”Vores mål er at sikre kontakten til arbejdslivet meget tidligt i skolegangen” udtaler Helle Bro, dir. for beskæftigelsesområdet i Holstebro, ”samarbejdet med erhvervslivet i denne Task Force er meget værdifuldt for os. Vi får sparret og udviklet på nye måder at tage hånd om udfordringen med de svageste unge”.

Alle talenter skal i spil

Holstebros borgmester H.C. Østerby ser det innovative samarbejde med erhvervslivet som en unik måde for at skabe plads til alle unge på kommunens virksomheder. ”Vi skal være gode til at give plads til både mønsterbryderen, der her taget et opgør med egne udfordringer i livet og til toptalentet. Vi ser en udfordring for virksomhederne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Der skal vi som kommune være med til at sikre virksomhedernes mulighed for fortsat udvikling her i området, så visionen er sat højt – alle talenter skal i spil”.

Care for Young – mentorskaber

Task Forcen har sammen med en lang række af erhvervsledere udviklet Care for Young mentorer. Når ungeindsatsen og jobcentret eller en af nstitutionerne i byen står med en ung, der er udfordret på at gennemføre en uddannelse eller igennem længere tid har været uden job, så matches den unge med en mentor. Mentoren kan inddrage den unge i virksomheden eller være mentor i form af støtte og opbakning til at få livet til at fungere, således at der sættes en positiv spiral i gang.

Det kan være forhold som økonomi, transport, bolig, familie- og kæreste forhold der vendes i mentorskabets fortrolige samtaler. Og det giver god resultater. Det at blive set – ikke set på – af en voksen der frivilligt stiller sine livserfaringer til rådighed, giver de unge en oplevelse af at de er værdsat. Dette fører til et forpligtende samarbejde om at holde aftaler, komme op om morgenen og få taget hånd om de udfordringer der gør ondt i livet.

Innovativt samarbejde

I Task Forcen igangsættes ligeledes udveksling af erfaringer mellem erhvervslederne og de enkelte kommunale afdelinger, der har med de unge at gøre. På workshops sættes der fokus, retning og handling bag de ændringer, der skaber nye måder at samarbejde og sikre at tiltagene føres ud i livet.

Skallering af initiativet – 5. november arrangement

”Vi ønsker at gøre op med menneskeligt spild” og ”Vi kan ikke være andet bekendt” er udtryk, som den tværfaglige Task Force arbejder ud fra. De ønsker nu at få endnu flere til at tage et socialt ansvar og tage hånd om de unges fremtid. Derfor samler de erhvervslivet til en aften med inspiration og tankevækkende foredrag.

Prof. Steen Hildebrandt vil forelæse over temaet ”Social ansvarlighed – et paradigmeskifte med indbygget fremtid”, dir. Dorte Zacho Martinsen, BM Silo (nomineret til CSRaward 2015) vil fortælle om hendes måde at håndtere de unges udfordringer, Peter Nørgaard vil fortælle om tankerne bag Code of Care, borgmester H.C. Østerby sætter visionen for Holstebros arbejde med de unge og samarbejdet med erhvervslivet og endelig vil Steffen Brandt med anekdoter og sang sætte ild i det sociale ansvar.

Arrangementet fandt sted den 5. november i Holstebro Musikteater

Kl. 18.30 til 22.00.

Yderligere oplysninger:

Sekretariatschef Tommy Wølk, Code of Care – mobil 20865030

Dir. Peter Nørgaard, Creativ Company og Code of Care – mobil 20283310

Dir. Helle Bro, social – og arbejdsmarked, Holstebro kommune – mobil 29602137