before

Code of Care Svendborg

Visionen

”Vi vil gennem socialt ansvar skabe meningsfuld forskel for mennesker og virksomheder i Svendborg Kommune. ”

Missionen

Vi vil skabe 140 småjobs over det næste år.

Antal etablerede jobs til dato


Vil du vide mere?

Vi er en lang række virksomhedsledere, der sammen med jobcentret har dannet Code of Care task forcen, for at arbejde med vores mission. Se hvem vi er her.

Vi vil gerne fortælle mere. Vil du ringes op og høre mere om vores meningsfulde arbejde? Klik her, udfyld kontaktformularen og så ringer vi dig op.

Vi sender nyhedsmail ud et par gange om måneden, hvor du kan læse om arbejdet i vores task forces, se videoer fra arrangementer og meget mere.


Actions vi har gennemført

Opstart af Code of Care task force i Svendborg

Code of Care sætter et kryds i Svendborg.

I Svendborg er der blevet etableret en Code of Care Task Force, som skal sætte fokus på virksomheders sociale ansvar. Det handler om at inkludere mennesker uden beskæftigelse i job på virksomhedernes initiativ.

”Vi har gjort noget i den sociale ansvarligheds tegn”

Task forcen i Svendborg skal bidrage med konkrete ideer og initiativer til at få virksomheder til at tage et socialt ansvar og på den måde få flere ledige i Svendborg Kommune i job.

De samledes første gang d. 1. juni 2021 til et opstartsmøde, hvor borgmesteren i Svendborg, Bo Hansen, indleder opstartsmødet med at takke de fremmødte virksomhedsledere for at have interesse i at være med til at løfte opgaven med at få særligt udsatte i arbejde:

”Vi skal alle sammen i fællesskab gøre noget af det fineste, der er her i livet; nemlig hjælpe de borgere, som har et lidt større behov, med at komme på arbejdsmarkedet. Så skulle vi gerne kunne kigge hinanden i øjnene, og sige vi har gjort noget i den sociale ansvarligheds tegn.”

Formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Pia Dam stemmer i, og fremhæver at fællesskab og relationer som nøgleord for at udføre det vigtige arbejde:

”Det er også rart, at I er med, fordi at det er tydeligt, at de her opgaver løses bedst i fællesskab, og de løses også rigtig godt, når vi har gode relationer til hinanden”

Stort fremmøde

43 deltog ved opstartsmødet, og udviklingschef ved Code of Care, Tommy Wølk er begejstret for det store fremmøde:

”Det er dejligt at se, at så mange virksomhedsledere i Svendborg, er klar til at tage et socialt ansvar. Jo flere hoveder, jo flere idéer og initiativer til at arbejde på vores mission om at skabe meningsfuld forskel for mennesker og virksomheder i Svendborg Kommune.”

Og det er netop det Code of Care Svendborg har sat sig for.

Visionen for Code of Care Svendborg

Vi vil gennem socialt ansvar skabe meningsfuld forskel for mennesker og virksomheder i Svendborg Kommune.

Sådan lyder den vision, som task forcen udarbejdede ved mødet, og målsætningen blev sat. 140 borgere skal have fået et job igennem projektet inden for et år.

”Det er en flot målsætning task forcen har sat, og med det engagement de alle sammen er kommet med, så er der også sandsynlighed for at vi når målet,” lyder det fra Tommy Wølk efter mødet.