Lone Østergaard Hansen

Motiverende coach, rådgiver og underviser

Som coach og underviser skaber jeg fundament til forandring, motivation og personlig udvikling. Med udgangspunkt i en positiv og anerkendende indgangsvinkel, hjælper og inspirerer jeg enkelt personer såvel som grupper.

Jeg inspireres af den enkeltes udviklingspotentiale. Jeg tror på og har fokus på, at vi kan få øje på styrkerne hos os selv. I en ligeværdig og anerkendende dialog arbejder jeg på at skabe nye resultater, som motiverer og giver lyst til at komme videre frem i processen.

Jeg oplever at min mere end 15 års store erfaring med rådgivning af mennesker i mange forskellige situationer og på forskellige niveauer, gør at jeg evner at lytte og kommunikere bedst muligt i situationen. Min store empati og imødekommenhed, gør at jeg oplever stor tillid og tryghed hos de mennesker jeg coacher eller underviser.

Jeg er vant til stor fokus på effektivitet og kvalitet og stiller store krav til kvaliteten af mit arbejde og arbejder meget målrettet og ambitiøst. Jeg er vedholdende og bliver ved med at udvikle mine kompetencer eller produktet indtil jeg kan se at kvaliteten matcher modtagerens ønsker og behov. Dette resulterer i positive evalueringer og feedback fra mine kunder.

Min karriere er startet med mere end 15 år indenfor bank- og finansverdenen, med rådgivning indenfor pension, forsikring, investering, formue og private banking til både privat og erhvervskunder. Hele vejen med flere specialist, leder og underviser opgaver.