Code of Care InnovationTræf 2020
Oplev stemningen i denne lille film fra vores InnovationsTræf 2020
Til Code of Cares InnovationsTræf deltog en lang række virksomhedsledere og jobcentermedarbejdere fra hele landet. Et innovationsdøgn i smukke omgivelser på Herregården Nørre Vosborg i det Vestjyske.
Særligt for Innovationstræffet var, at det var en innovationsfabrik med ide- og tankeudveksling mellem erhvervsledere med erfaring i – eller nysgerrighed på – socialt ansvar og jobcentrenes engagerede medarbejdere.
InnovationsTræffet bød på inspirerende og debatskabende indlæg fra henholdsvis Professor Steen Hildebrandt, som talte om verdensmålene og det sociale ansvar, vi alle er en del af. Futuristerne Anne Skare og Alexandra Krautwald satte ord på; Fremtiden og verdens nye bundlinjer. Psykolog Jesper Koch gav sit bud på; Forvandling – hvordan griber vi det an? Trine Glassow fra Rambøll gjorde os klogere på; Rekruttering og jobcentrets virksomhedsrettede indsats. Alle indlæg førte til en levende debat.
Som en del af InnovationsTræffet medbragte deltagerne brikker til ”Mangfoldigheds Puslespillet” bestående af tegneplader dekoreret ud fra tanker om socialt ansvar. Disse kreative brikker er nu trykt som plakat, som bidrager til at udbrede det sociale ansvar til endnu flere virksomhedsledere. Det er det, vi kan sammen – og det er det “Mangfoldigheds Puslespillet” handler om.
Dagen blev rundet af med middag med mening – Nørre Vosborgs kulinariske eventyr samt fortællekoncerten ”At være ude og inde” med troubadourerne Steffen Brandt og Charlotte Schultz.
Vi er taknemmelige for de inspirerende oplægsholderes indlæg. I gav os alle et skud socialt ansvar og fremtidsscenarier for vores virksomheder og jobcentre.
Det har været en stor glæde at planlægge, facillitere og se resultaterne af Code of Cares InnovationsTræf 2020. Vi har fået mange positive tilkendegivelser efter vores træf på Nr. Vosborg og de ideer, der siden er opstået i de enkelte Task Forces, vil vi nu sætte action bag.
Vi glæder os til at se hinanden til næste Code of Care InnovationsTræf den 4.-5. februar 2021. Du kan allerede nu reservere dig og din kollega en plads – klik her.