Peptalk til ledige og sårbare – hvordan kommer du i arbejde?
Målgruppe
Mennesker med udfordringer i livet, ledige og unge sårbare.
I jobcentre/uddannelsesinstitutioner.
Udbytte
Du bliver motiveret til at flytte dit fokus til: “Jeg har betydning – jeg er noget!”
Trænger du til et job-kick?
I dette oplæg motiverer og inspirerer Peter Nørgaard de ledige til at flytte fokus fra: “Jeg kan ikke” til: “Jeg kan, og det jeg laver, har en betydning”.
Peter Nørgaard sætter spørgsmålstegn ved, om du nu også er ledig, eller om du egentlig er ansat ved kommunen?
Få inspiration til at gribe jobansøgningen an på en ny måde: Peter Nørgaard fokuserer på, hvordan ens netværk kan åbne døren til arbejdsmarkedet samt hvilken betydning Gamle Ole har for Gummi Tarzan.
Vi kender alle historien. Gummi Tarzan klarer sig ikke så godt i skolen, og hans forældre forstår ham ikke. En dag møder han Ole, en voksen, som hverken taler ned eller hen over hovedet på ham.
Vi har alle en Ole i livet – hvem er din Ole, din ven, som kan sige tingene på den rette måde, og som kan hjælpe dig ind på arbejdsmarkedet?