3047 personer i arbejde

Siden 2016 har Code of Care været med til at skabe 3047 jobs til mennesker med særlige arbejdsbehov. Gennem partnerskaber mellem Code of Care, kommuner og virksomheder er socialt ansvar blevet et fælles ansvar. Og der er potentiale for endnu flere jobs i fremtiden.

“Vi kan ikke ændre noget alene. Så når flere tusinde er gået fra at være passive til aktive på arbejdsmarkedet, skal der lyde en stor ros til partnerskabet med kommunerne og de mange virksomheder. Det sociale ansvar, de udviser, understreger vigtigheden i at samarbejde på tværs af den private og kommunale sektor og hjælpe de borgere, der har brug for en ekstra hånd til at blive inkluderet i arbejdsfællesskabet”, siger direktør i Code of Care, Rolf Eg Klint Sørensen.

De 3047 dokumenterede jobs er baseret på tal fra Code of Cares mange Task Forces, verificerede jobs fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indsendte oplysninger fra kommunerne.

Dertil kommer skabte jobs som en del af ringe-i-vandet-effekten. De er ikke direkte dokumenteret, men sandsynligvis opstået som følge af Code of Cares arbejde.

“Det reelle tal vil højst sandsynligt være højere. Også fordi der er kommuner, der ikke har målt og derfor ikke sidder inde med de tal,” forklarer Rolf Eg Klint Sørensen.

Et alternativ til traditionel beskæftigelsesindsats

I lyset af den kommende beskæftigelsesreform ser Code of Care nye muligheder for at supplere den traditionelle indsats.

“Reformen og de politiske intentioner ligger  i høj grad op til en øget fleksibilitet i den beskæftigelsesrettede indsats. Der kan være et supplement eller et alternativ til den traditionelle beskæftigelsesindsats, hvor mere ansvar bliver lagt over på borgeren”, forklarer Rolf Eg Klint Sørensen og uddyber ekspertgruppen på beskæftigelsesområdets anbefalinger omkring større brug af private leverandører.

Med 3047 skabte jobs som fundament og et vedvarende målrettet fokus, er Code of Care klar til at skabe endnu flere muligheder for mennesker uden for arbejdsmarkedet i årene fremover.

I den kontekst er Code of Cares indsats ikke kun med til at skabe jobs til borgere med særlige arbejdsbehov – den påvirker også trivslen på de arbejdspladser, der åbner deres døre.

Ifølge Rolf Eg Klint Sørensen viser forskning, at arbejdsgiveres deltagelse i inklusionsdagorden også har en betydning for medarbejdere, der allerede er ansat på arbejdspladsen.

Han påpeger, at socialt ansvar samtidig styrker virksomhedernes evne til at tiltrække nye medarbejdere. Især blandt unge ansøgere, der i stigende grad vælger arbejdsplads på baggrund af virksomhedens værdier og samfundsansvar.

Del på Facebook
Del på Linkedin

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig Code og Cares Cares nyhedsbrev og modtag nyt om arrangementer og inspirerende initiativer i forbindelse med social ansvarlighed.

CoC Konference 2026

Book din billet til Code of Cares Konference 2026 - "Arbejdsliv med mening” med Chris MacDonald og andre fageksperter.