Code of Care er partner i praksisforskningsprojektet Bæredygtig inklusion af voksne med mentale helbredsudfordringer, som skal afdække hvordan små og mellemstore virksomheder (SMV), voksne med mentale helbredsudfordringer og centrale aktører (f.eks. jobcentre) sammen kan lykkes med at skabe bæredygtig arbejdspladsinklusion.
Forskningsprojektet inddrager alle tre aktørperspektiver og fokuserer både på at afdække best practice hos virksomheder og frontlinjearbejdere, og på målgruppens oplevelser med onbording, inklusion og fastholdelse i job. Målet er at beskrive og udvikle konkrete og implementerbare inklusionsvejledninger og -redskaber til danske virksomheder.
Lektor Claus Brygger Jacobi, Professionshøjskolen Absalon, er projektleder på projektet, som har opstart januar 2026 og løber til 2028. Projektet er støttet er Velliv Foreningen.
Projektets forskningsspørgsmål
Her kan du læse de forskningsspørgsmål, som projektet skal besvare for de tre aktørgrupper:
1. Små og mellemstore virksomheder
* Hvad gør SMV’er, der er gode til at inkludere voksne med mentale helbredsudfordringer i beskæftigelse, og hvilken rolle spiller kollegaer og ledere i inklusionsprocesser?
* Hvordan arbejder SMV’er med S-et i ESG ved at inkludere voksne med mentale helbredsudfordringer i beskæftigelse, og hvordan håndteres potentielle barrierer?
2. Frontlinjemedarbejdere
* Hvordan oplever frontlinjemedarbejdere vellykket arbejdspladsinklusion i SMV’er?
* Hvilke elementer ser frontlinjemedarbejdere som afgørende for bæredygtig arbejdspladsinklusion af voksne med mentale helbredsudfordringer, herunder beskæftigelsessystemets rolle og frontlinjemedarbejderes kompetencer?
3. Voksne med mentale helbredsudfordringer
* Hvordan oplever voksne med mentale helbredsudfordringer langvarig og bæredygtig beskæftigelse fra et førstepersonsperspektiv?
* Hvilke faktorer skaber inkluderende arbejdsmiljøer for voksne med mentale helbredsudfordringer, og hvordan udfolder dette sig i praksis?
Vil du vide mere?
Kontakt projektleder, Fie Vesterled på mail fie@codeofcare.dk eller tlf. 2096 6190.