Event i Viborg – Gå jobdrømmen i møde

Virksomhedslederne i Code of Care Task Force Viborg hjælper unge videre i job eller uddannelse – og ud at gå. Torsdag d. 16. marts kick-starter vi et 10-ugers gå-forløb, hvor de unge får kilometer i benene og sparring og selvtillid i rygsækken. Forløbet afsluttes d. 30. maj med en Challenge Day Hald Sø rundt.

Planen for de ugentlige gåture er kl. 16:30 – 17:30 på følgende dage: d. 21.3, 28.3, 11.4, 18.4, 25.4, 2.5, 9.5, 16.5 og 22.5. Første gang går turen ud fra Asmildskloster Landbrugsskole. Derefter aftales mødestedet fra gang til gang.

Task Force ambassadør Leif Møller fra Viborg IT er primus motor på de ugentlige gåture.   

Som virksomhedsleder eller medarbejder på en virksomhed i Viborg kommune er du inviteret til at gå med og få et meningsfyldt break efter din arbejdsdag, hvor du sammen med andre går jobdrømmen eller drømmejobbet i møde sammen med de unge. Undervejs giver du dem din erfaring, din tid og dit nærvær – og måske finder du endda din næste medarbejder.