Autisme er ikke en hindring men en styrke hos B2B Golf

Det tog sin tid, men da Dennis Gammelgaard fandt det, var det et perfekt match. I dag er han lager- og logistikmedarbejder i fleksjob hos B2B Golf.

Opgaverne kræver overblik, rutine og præcision – kompetencer som Dennis netop besidder:

“Det at være lager- og logistikmedarbejder passer godt til den hjerne, jeg har. Det er jo lidt min autisme. Man tænker meget i systemer og rutiner, som for eksempel at sætte golfbolde  op og sætte logoerne lige, præcis hvor de skal være”.

Det er halvandet år siden, Dennis begyndte hos B2B Golf.

Ejer og direktør i virksomheden, Jon Johannesson, beskriver ham som en positiv medarbejder, han altid kan regne med:

“Dennis er en ekstremt mødestabil og glad medarbejder. Han har nærmest intet sygefravær og møder glad op hver eneste dag.”

Værdsat for den man er

For Dennis handler trivsel om mere end selve opgaverne. Det handler om at føle sig set og anerkendt:

“Jeg føler mig tryg og tilpas her. Man bliver værdsat for sine kvaliteter, og man har kollegaer, der accepterer en. Det er noget af det vigtigste – at få den chance, man skal bruge for at komme videre.”

Jon Johannesson ser historien om Dennis som et eksempel på et bredere potentiale, hvor fleksjobbere som Dennis Gammelgaard udgør et stort potentiale på arbejdsmarkedet. Han har derfor et klart råd til andre virksomhedsledere:

”Der er mange virksomheder, som har svært ved at rekruttere medarbejdere, da der er fuld beskæftigelse. Så kig i de her mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Med de rigtige rammer kan de være rigtig værdiskabende – specielt inden for e-commerce og repetitive opgaver.”

Om B2B Golf:

  • En dansk handelsvirksomhed, der sælger golfudstyr til private og erhverv.
  • Du kan læse mere om virksomheden: https://www.b2bgolf.dk
Del på Facebook
Del på Linkedin

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig Code og Cares Cares nyhedsbrev og modtag nyt om arrangementer og inspirerende initiativer i forbindelse med social ansvarlighed.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig Code og Cares Caremail og modtag nyt om arrangementer og initiativer i forbindelse med social ansvarlighed.