before

Task Forces inspirerer hinanden

15. februar 2021


“De unge er vores fremtid – og vi skal have dem ind på arbejdsmarkedet.”

Med de ord indledtes seneste møde i Code of Care Task Force Thy, der foregik online. Her var der enighed om, at det er en god investering at fokusere indsatsen for de unge, der står udenfor arbejdsmarkedet.

Derfor blev der hentet inspiration udefra i form af erfarne kræfter fra Viborg, der har skabt gode resultater med netop unge igennem konceptet med erhvervsmentorer.

– Man skal egentlig bare som være en farbror eller onkel. For det er det, de unge har brug for. De skal mærke værdien af at have en voksen at snakke med og spørge til råds. Sommetider er det over en sms, andre gange ses man på en gåtur, fortalte direktøren Niels Rahbek fra Hydraflex i Viborg.

Han har stor erfaring som erhvervsmentor og kan varmt anbefale det. Et andet afgørende råd til Task Forcen i Thy var bruge kræfter på at finde det rigtige match mellem ung og erhvervsmentor og så at sætte én person fra kommunen til at sidde fokuseret med opgaven med at formidle kontakt.

Med den inspiration i bagagen arbejder Task Forcen i Thy nu videre.